Hemmeligheden bag succes

Jeg kan huske første gang jeg blev kaldt for en mønsterbryder og at det var meget sjældent at se sådan nogen som mig.

Det var ca 10 år siden. Men det startede allerede da jeg var ca. 6 år gammel og blev udsat for seksuelt overgreb af min morfar.

Jeg sværgede overfor mig selv, at jeg aldrig ville være ond, og at jeg ville dedikere mit liv til at fortælle sandheden når jeg vidste hvad den var. Han prøvede nemlig at true mig, med at slå mig ihjel, hvis jeg fortalte hvad han havde gjort, til nogen.

Allerede så ung vidste jeg, at hvis jeg ikke turde bryde den trussel, så var jeg færdig. Jeg skulle blive mønsterbryder, eller jeg ville se frem til et liv i absolut fornedrelse.

Senere kom jeg naturligvis til at bevæge mig blandt andre mennesker, som også kæmpede, og som også så sig selv som outsidere.

De heldige af os, var kun afhængige af hash, de andre af hårde stoffer. Nogle af dem, mine bedste venner, endte som hjemløse, døde af overdosiser og andre endte på den lukkede afdeling i årevis. Jeg stoppede med at ryge hash i stedet for.

Nu var al min medicin taget fra mig, og jeg skulle mærke min smerte. Og det gjorde jeg. Jeg brød sammen med angst, sorg og depression. Jeg vidste instinktivt at hvis jeg tog medicin, ville jeg blive afhængig, det ville simpelthen blive FOR fristende at gemme sig bag medicinen. Så det gjorde jeg ikke.

Selv folk der kun anbefalede andre at tage naturmedicin, opfordrede mig til at tage stærk medicin, når de så min tilstand på det tidspunkt. Men jeg lod være. Jeg var overbevist om at, hvis du virkelig vil, og du har hjerter på rette sted, så kan alt lade sig gøre. Når jeg kigger tilbage, skulle jeg måske have taget noget medicin alligevel, fordi det var virkelig nogle umenneskeligt hårde år.

Efter at have arbejdet med personlig udvikling i mange ord, kom der endeligt hul på bylden. Og jeg fik kontakt til min sorg. Sorgen over at have mistet så meget af min barndom, så meget af resten af mit liv og over at have mistet mine bedste venner, i så ung en alder. Jeg græd som en hysterisk , flere gange om dagen i ca 3 år i træk.

Men nu var jeg efter 35 år endelig blevet mig selv. Jeg kunne rumme mig selv, jeg kunne være der for mig selv – Jeg var mig selv.

I denne periode opfordrede folk mig igen til at tage medicin. Igen vidste jeg at det kun ville udsætte mit mål.

Lige pludselig åbnede alle muligheder sig for mig. Jeg har altid været ret intelligent, men jeg jeg lavede trappevask for min bror i hans firma, fordi jeg ikke kunne overskue andet, mens jeg arbejdede med min personlige udvikling.

Men mulighederne kom . Jeg fandt Amino. Det gik op for mig at markedsføring var det som passede til mig. Efter et halvt år med at arbejde med online markedsføring, arbejdede jeg sammen med en koncernchef for et firma som omsætter for over en milliard om året. Kun mig og ham. Det var mit projekt. Ved siden af dette projekt lavede jeg stadig trappevask, og tjente mindre end folk på bistandshjælp.

Jeg begyndte at at lære om søgemaskineoptimering. Jeg arbejdede i 3 år non stop, jeg spiste næsten aldrig, drømte kun om succes om natten, besøgte næsten aldrig andre, glemte at gå i bad og tog ikke en eneste dags ferie.

Efter 3 år, havde jeg fået den succes med søgemaskineoptimering jeg havde drømt om. Min hjemmeside lå nr 1 til 3 over alt på Google. Tilbuddene væltede ind. Jeg tjente gode penge, jeg havde stadig kontakt til mig selv inden i. Kort sagt havde jeg nået alle de mål, jeg havde sat mig som 6 årig.

Kampen har være ulidelig i lange perioder. Og jeg græder stadig nogle gange, når jeg ser tilbage. Men alternativet var endnu værre. Hvis ikke jeg gjorde det, havde jeg ikke kunnet trække vejret som en fri mand.

Hvis du undrer dig over hvad hemmeligheden bag succes er, så er den simpel. Vid at der ikke er noget alternativ, når du er ved at drukne, når du ikke kan trække vejret og når du er fornedret nok.

Se denne her video, som 100 % forklarer hvad jeg mener, og som har inspireret mig til at skrive det her indlæg.

Husk at træk vejret. Det er din ret

 

 

21 thoughts on “Hemmeligheden bag succes

  1. Godt skrevet Jimi og fed video! Jeg kunne dog godt tænke mig, at du gik endnu mere i detaljer omkring din succes og dit firma, hvordan det startede og hvordan du nåede toppen, for SEO kan ikke være den eneste årsag, men der er måske en bog på vej?

    Bedste hilsner,

    • Hej Nikolaj,
      Tak for de pæne hilsner. Ja der kommer en bog på et tidspunkt. Mit liv har været så crazy på godt og ondt, at det er et rent eventyr. Nogle gange tror jeg ikke engang selv på historien :)

  2. Tak skal i have allesammen. Det er sødt af jer :)

    Ja det er en kanon video. Det der med at glemme at spise, sove og gå i bad fordi man er besat af succes, eller nærmere besat af at være i live, og gribe den ene chance man synes man fik i livet, ramte mig.

  3. Pingback: Flere hemmeligheder afsløres

  4. Hej Jimi
    Tak for et rigtig godt og ærligt indlæg. Du har god grund til at være en stolt mand med de udfordringer du har overvundet. Den med bogen vil jeg altså se meget frem til.

  5. Jimi, du har min største respekt for det du har skrevet her, og for det du har klaret.

    Jeg er verdens største beundrer af mælkebøttebørn, som du ved. (de børn der som mælkebøtter formår at gro op selv gennem et tykt lag asfalt)

    Nu står du over for en spændende – og heldigvis langt mindre umenneskelig – udfordring: Du skal beslutte hvad du så vil fremad, og du skal finde ud af at få det gjort uden at stå med fødderne plantet i helvedes gløder.

    • Tak Anders,

      Ja lige præcis. Jeg er blevet så forandret, at mit største problem har været ” Hvad så nu hvor, hvor jeg ikke lider så meget, og kan meget mere ?. Og hvor jeg har mistet mange venner og bekendte ”

      Og det har faktisk været et større problem for mig, men det kan også løses :) Specielt er jeg glad for at have lært folk at kende på Amino, folk der også vil noget

  6. Super indlæg og tak for de inspirerende ord og videoen. Super video som jeg vil se om og om igen hvis jeg pludselig begynder at huske at gå i bad og spise ;-)

  7. Hej Jimmy.

    Tak for din historie, så ved jeg det.

    Efterfulgt af en video der vækkede mig op til kamp.
    Sådan en video kan sætte stor kræfter i gang ! Jeg har aldrig sovet så godt som jeg gjorde bagefter.

    Dejligt med et forfriskende pust, – at genfinde netop den slags glød. Personligt har jeg gennem længere tid forsøgt at hente min energi i meditation primært. Der er meget energi at hente i ikke at foretage sig noget andet end at være. Men der er satme også meget energi at hente i extreme action !

    Just when I thought I was out…they pull me back in.

    • Hej Jørgen

      Ja man kan også kombinere de 2 ting. Et godt råd jeg engang fik , var at presse mig sig selv helt vildt hårdt, og når jeg havde gjort det, skulle jeg presse mig selv endnu mere. Når jeg så var så træt og udmattet at jeg var ved at græde, skulle jeg mærke efter på mig selv ( via meditation ), og mine dæmoner og jeg ville vide hvad jeg var oppe imod.

      Velkommen tilbage. Du kan altid trække dig selv ud igen :)

  8. Hej Jimi.

    Laver den selv engang imellem den med meditationen efter en tur på dybt vand – det er skræmmende, men givende. Det er hardcore-stuff. Jeg plejer at lave noget jeg mener nogle af meditationsvidenskaberne kalder det tredje øje eller noget i den stil – det er virkelig effektivt når man er træt.

    Så det var da et godt råd du fik – hvem gav dig det?

    • En der hedder Svend ( kan ikke huske hans efternavn ).

      Efter sigende skulle være en af de bedste healere, og terapeuter i Danmark. Jeg forventede nærmest guddommelig indgriben , da jeg skulle mødes med ham, da jeg havde hørt så mange vilde ting om ham, og så var det så meget nede på jorden.

      Han drak en øl og røg en smøg, og sagde helt roligt : ” du skal bare presse dig selv helt til grænsen, og så lidt længere, Og så sætter du dig ned bagefter og mærker på dine dæmoner. Så finder du selv ud af resten derfra ”

      :)

  9. Hej Jimi

    Tak for at dele din livsklogskab.
    Sej video – hold fast hvor der er vilje i den mand.
    En vilje af stål og et hjerte af guld – dét må være svaret på et liv hvor vi kan klare os selv og respektere andre.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>