Om Jimi Hove

Fra en ydmyg begyndelse til involveret i datadreven marketing
  • Et udpluk af referencer
maltbazaren1
2017-01-31_0942
modified-solutions-2
Custom-Pages-online-business-logo-2
erotic-in-motion-shop-logo-14517276052-1
Keaps (1) - Kopi
online marketing

Kontakt mig her!

Ingen spam, eller nyhedsbrev. Vi ringer eller mailer tilbage indenfor 24 timer.

Mit navn er Jimi Hove.

Velkommen til vores side hvor vi vil hjælpe dig med online markedsføring.

En af de første spørgsmål jeg ofte får er: "Hvorfor hedder firmaet Jimi Hove IVS, og du omtaler dig som vi ?"

Det helt simple svar er selvfølgelig at det er mig som som er den ansvarlige for alt hvad der kommer ud af huset her, men jeg kan desværre ikke nå al ting selv, og jeg er heller ikke ekspert i al ting hvad angår marketing, salg og forretningsudvikling, så ja jeg får hjælp af andre. Typisk freelancere fra udlandet.

Så derfor er det et "vi".

Når den lille sproglige krølle er blevet forklaret, så vil jeg forklare lidt mere om mig selv, og hvad min drivkraft er i den her forretning.

 

Jeg startede med ikke at vide hvad jeg ville

 

Og det har jeg fundet ud er et godt sted at starte. Det føltes ikke godt den gang jeg ikke vidste hvad jeg ville, men det aktiverede min nysgerrighed på forskellige fag og uddannelser.

Jeg kom lidt tilfældigt ind i rengøringsbranchen. Den vej igennem fandt jeg ud af at det var ret nemt at sende nogle reklamer ud med post til nogle boligforeninger, og så få nogle kunder indenfor ejendomsservice ( trappevask, snerydning og andre viceværtopgaver)

Det var der faktisk ret gode penge i. Helt op til 600,- kr i timen. Hvilket for en ufaglært var enorme summer, og langt mere end jeg nogensinde havde tjent.

Så ja, penge var min drivkraft og ikke ambitioner om at blive den bedste vicevært i København.

Jeg startede Aktiv 3 

Og jeg fik godt med kunder.

Men jeg gik også konkurs.

Fordi jeg havde slet ikke styr på min økonomi.

Jeg afleverede ikke mine selvangivelser, og blev af skattevæsenet sat til at skulle dobbelt så meget som jeg tjente. En slags dummebøder fra Skat, som de senere er blev dømt i, i en sag mod en anden erhvervsdrivende. Jeg orkede dog ikke at tage flere års retssag mod Skat. Så jeg endte med en skattegæld på over 500.000,- kr.

Det var min egen skyld. Hvis jeg havde afleveret de selvangivelser var det aldrig sket.

Det jeg dog lærte af det eventyr, var at jeg elskede marketing og salg.

Jeg lå #1 i hele Danmark i Google på søgninger som "rengøringsfirma", "snerydning" osv osv. Telefonen kimede, og kunderne kom i en lind strøm.

Jeg havde dog regnet med meget mere end de 6-7 ansatte jeg endte med. Eftersom at rengøringsmarkedet er marked der samlet set omsætter for +10 milliarder per år. I Danmark alene.

Men telemarketing, mund til mund, direct mail, forbindelser og så videre var en kæmpe del af det marked stadig, så der var ikke så mange som jeg troede der rent faktisk søgte på Google efter de ord. Der var nogen, men slet ikke i det omfang jeg troede.

Endnu en lektie lært.

 

Jeg havde ikke lavet markedsresearch

 

Jeg lavede linkbuilding som en vanvittig den gang.

Det var tider den man kunne spamme diverse forums, og linkkataloger med links, og ligge #1 i Google på selv svære søgninger.

De tider er helt forbi nu.

Nu skal man lave markedsresearch.

Man skal finde ud af hvor mange søgninger der er (er der overhovedet et marked for det du vil sælge på nettet?)

Man skal finde ud af konkurrenternes linkprofil (hvor stærke er deres links? Hvor mange, og hvor stærke, links kræver det at komme på side 1 i Google?)

Man skal udregne ROI, før man går i gang (kan det overhovedet betale sig for mig at entrere det her marked? Hvad er de estimerede udgifter, og hvad er det estimerede indtægter, baseret på formodet konverteringsrate?)

Det anede jeg intet om dengang med Aktiv 3.

Jeg var en glad amatør på nettet som levede højt på at ikke mange andre vidste så meget om det der nye søgemaskineoptimering (SEO)

Jeg anede ikke meget om anden form for markedsføring, og jeg anede intet om budgettering, projektplanlægning og jeg anede ikke meget om målgrupper, kommunikation og ja, stort set alt andet også.

En glad amatør.

 

Jeg var dog ikke så glad da jeg gik konkurs med en stor gæld

 

Og hvad er så mere naturligt end at..

.. starte et nyt firma.

 

Haha, ja det lyder vanvittigt. Og det er det muligvis også.

Burde jeg ikke have lært af den første omgang?

Jo..

Men det jeg lært var alle de ting jeg havde gjort forkert + at jeg lærte at jeg faktisk synes markedsføring er super sjovt, udfordrende og en måde for mig at hjælpe andre til ikke at lave de fejl jeg selv har begået.

Hvis jeg kan spare dig 500.000 i gæld, så er jeg glad.

Og så er søgemaskineoptimering, AdWords, Facebook Ads , konverteringsoptimering osv, langt fra lige så nemt som det var engang. Så hvis du går og drømmer om at du kan det hele selv, så drøm gerne for min skyld, men husk at jeg advarede dig.

Universiteterne og handelsskolerne spytter elever ud for tiden. Elever som er vilde med søgemaskineoptimering, analytics, AdWords osv. Og de er kloge også.

Konkurrencen er blevet meget større på nettet.

Men det er stadig nemmere at slå igennem på nettet, end udenfor.

Hvordan kan jeg bevise det?

Det kan jeg ved udregne ROI på de forskellige markeder. Hvad investerer du hvor henne, og hvad får du ud af det? Simpelt regnestykke.

Online salg stiger og stiger og stiger.. Og salg for detailhandlen falder og falder og falder.

Det skal man ikke regne mange gange på for at se at online markederne ikke er mættede endnu. Det vil sige: Der er plads til dig

Jeg ser stadig virkelig mange brancher som med en mindre indsats kunne skumme fæøden på nogle rigtigt interessante markeder. Det er ikke så nemt som det var engang, men det er stadig nemmere end det er offline.

Det er dog ikke alle brancher det er sådan i. Som vi så i tilfældet med Aktiv 3, mit gamle rengøringsfirma.

Sammen finder vi ud af om det overhovedet kan betale sig for at gå efter online kunderne i din branche, om konkurrencen er for hård til dit budget eller om vi kan finde en smutvej til at forøge din omsætning for den mindst mulige investering.

Så ja.. Jeg startede et nyt firma. Det her. Jimi Hove IVS. Som hjælper små til mellemstore virksomheder med deres online marketing. Det kan være praktisk udførelse, rådgivning, kursus for medarbejderne på din virksomhed eller jeg kan hjælpe dig til at ansætte den nye marketingkoordinator i din virksomhed for eksempel.

Men jeg startede ikke bare firmaet her

Jeg tog et hav af kurser for at lære af mine fejl. Og efter jeg tog alle disse kurser, så fik jeg styr på økonomien og jeg fik en masse gode anbefalinger fra blandt mange andre folk som Martin Thorborg.

I kan se alle mine anbefalinger på LinkedIN her

 

Kurserne jeg har taget er:

 

  • Neil Patel - Advanced Marketing Program
    Brian Deane - SEO that Works
    Isaac Rudansky - Complete Adwords Course på Udemy
    Isaac Rudansky - Landing Page Optimization Course på Udemy
    Isaac Rudansky - Retargeting Course på Udemy
    HubSpot Academy - Inbound Marketing (inkl. certificering)
    HubSpot Academy - Inbound Sales (inkl. certificering)
    Maps Lift Off - af Brian Willie. Lokal SEO på højeste plan
    Social Media Masterclass - af Ben Malol. Facebook annoncering på højeste niveau
    The Facebook pixel - af Jon Loomer
    IFTTT SEO af Semantic Mastery . Et kursus i automatisering af socialt content.
    RYS Academy af Semantic Mastery - SEO kursus i at udnytte Google`s egne produkter til bedre rankings.
    Onpage Mastery - af Charles Floate.
    ConversionXL - Ecommerce Growth Masterclass
    Copy Penthouse - Tekstforfatter kursus på højeste niveau af Mitch Miller

 

Men de rent faglige kurser er ikke alt hvad der interesserer mig, og som jeg vil kunne tilbyde din virksomhed.

Jeg har for eksempel også certifikat på at jeg har gennemgået 8 ugers mindfulness kursus. Jeg laver mindfulness hver dag, og ser det faktisk også som en mine vigtigste aktiver.

At forholde sig bedre roligt i stressede situationer, at fokusere bedre på opgaverne er en stor hjælp hele vejen rundt.

Desuden har jeg taget kurser i projektstyring. Jeg bruger hver dag projektstyringsfilosofien: GTD ( Getting Things Done)

Budgetstyring og afrapportering er også en naturlig del af mit arbejde.

.. flere kurser er på vej, da jeg regner med at tage mindst 2 kurser per år for at kunne følge med udviklingen.

 

Mine certifikater kan i se her:

Google AdWords Certificeret - Se det her

Jeg har 2 forskellige certifikater fra Hubspot Academy

Det ene er for marketing - Det kan kan du se her 

Det andet er for salg - Og det kan du se her

 

Og så har jeg en bogholder som babysitter mig, så jeg ikke laver flere fejl med mit bogholderi.

Jeg siger ikke at du har brug for en babysitter til online marketing, du ved sikkert allerede en hel del, og har brug for sparring på højeste niveau, men ligemeget hvilken gruppe du falder ind i, så har jeg prøvet det hele. Fra dem der intet ved, til dem som ved ligesom meget, eller mere, end mig selv, men som alligevel har brug for sparring.

Jeg glæder mig rigtig meget til at høre fra dig, og til at vi kan have et langt og udbytterigt samarbejde.

Du er velkommen til at kigge mere rundt på siden inden du ringer, udfylder en form, sender en mail eller en brevdue.

Men du kan også bare ringe nu på telefon: 42430808, så sidder vi klar til at sætte os ind i din virksomhed, dit marked, dine søgeord og ikke mindst de kunder som DU skal sælge til.

For er jo dem der skal være glade

Ikke sandt ?  

2 Comments

  • Anne Mette Kragh MikkelsenSvar

    Hej Jimi

    Jeg skriver til dig, da jeg ofte på FB SEOnørder, har suget til mig af din viden :o)

    Jeg skal lave SEO på siden http://www.bad-magasinet.dk (Dandomaine), aftalen er, at der skal optimeres indenfor områderne der hedder tilbehør dvs. kemikalier til SPA og Pool. I den forbindelse, vil jeg meget gerne hvis du har en time eller to, til at se på siden og komme med dine input til, hvad der skal gøres for optimal optimering.

    Jeg foretager selv ændringerne (med mindre det er noget meget nørdet, vil jeg gerne have din hjælp)

    Lad mig høre fra dig

    Venlig hilsen
    Anne Mette Kragh Mikkelsen

    • adminSvar

      Hej Anne Mette,
      Det vil jeg meget gerne se på 🙂 Hvis jeg ikke får tid i dag, så gør jeg det i starten af næste uge. Jeg vender tilbage snarest.
      God weekend
      Mvh
      Jimi Hove

Leave a Reply

Your email address will not be published.