Billig tekstforfatter til din hjemmeside ? Find pris her

billig tekstforfatter pris

Tekstforfatning er vigtigt for din hjemmesides synlighed på Google

Dette blogindlæg er det første gæsteindlæg her på hjemmesiden. Her vil min samarbejdspartner, TEXTA, give jer et indblik i, hvorfor tekstforfatning og SEO tekster er værd at bruge tid eller penge på. God fornøjelse.

Vil du gerne være nummer 1 på Google? Så er det af med fløjlshandskerne

Som ejeren af en hjemmeside eller webshop ved du sikkert, at synlighed på Google er nøglen til succes. Men hvordan opnår du de eftertragtede placeringer, der sikrer dig en plads i rampelyset hos den gigantiske søgemaskine?

Uanset hvad kloge folk med flotte titler bilder dig ind, så findes der – desværre – ikke nogen nem og billig måde at blive nummer 1 på. Det kræver blod, sved og tårer samt ufatteligt hårdt arbejde.
Selv hvis du rent faktisk en dag er at finde øverst på Google, kan du ikke vide dig sikker. Søgemaskinen ændrer nemlig konstant sine algoritmer, og dine konkurrenter vil med garanti også gøre alt for at vippe dig af pinden.

Søgemaskineoptimering er alfa omega

Men er alt håb så ude? Er der intet, du kan gøre for at øge sandsynligheden for, at du bliver mere synlig og får bedre placeringer i søgeresultaterne – også kaldet SERP? Selvfølgelig er der det. Du har nemlig en række værktøjer, du kan bruge, hvis du gerne vil findes noget oftere via Google. Dette kaldes populært SEO eller på dansk søgemaskineoptimering.

Der findes groft sagt to typer SEO:

• Onsite SEO
• Offpage SEO.

Grundlæggende set handler onsite SEO om at optimere din hjemmeside, så den står skarpt ift. en søgemaskine. Her er det altså din egen hjemmeside, du optimerer på. Omvendt vil offpage SEO fokusere på eksterne faktorer, såsom linkbuilding. I dette blogindlæg vil vi fokusere på onsite SEO i form af tekstforfatning.

En god tekst siger mere end 1.000 ord

Det er ikke sikkert, at du kender Matt Cutts. Matt Cutts er dog en anerkendt software ingeniør, som i mange år har arbejdet med Googles søgemaskine. Han ved altså om nogen, hvad han taler om. Matt Cutts har gentagne gange udtalt, at kvalitetsindhold er uhyre vigtigt ift. gode placeringer på Google, og når det kommer fra hestens egen mund, er det om at spidse ørene.

At gode, informerende tekster er vigtige for din hjemmesides synlighed, er dog ikke noget nyt. En kvalitetstekst kan være forskellen mellem middelmådige placeringer på side 2 og en hæderlig placering på side 1. Umiddelbart er der altså god grund til at bruge tid og kræfter på dine tekster.

En tommelfingerregel lyder, at samtlige af siderne på din webshop skal have et tekstindhold på minimum 300 ord. Det er selvsagt ikke altid muligt, men forsøg gerne at komme så tæt på som muligt, så længe din tekst har relevans for læseren. Fyldtekst eller ”en-sludder-for-en-sladder” gør intet godt for din side i Googles perspektiv – snarere tværtimod. Kan du derimod skrive langt mere end 300 ord, skal du endelig ikke holde dig tilbage – igen skal du dog huske på, at teksten skal skabe værdi for dine læsere/kunder.

Hvordan laver jeg gode tekster, som samtidig fanger Googles opmærksomhed?

Ovenstående er nærmest en kunst i sig selv, og det kan være ufatteligt svært at lave kvalitetsindhold, som samtidigt er søgemaskineoptimeret. Er du nybegynder inden for tekstforfatning, finder du her nogle gode råd:

• Få styr på dine søgeord ved at bruge Google Keyword Planner
• Tænk først og fremmest på at skabe godt indhold – kombiner dine SEO tekster med god, brugbar tekst
• Brug dine søgeord naturligt og hold dig til et par stykker pr. tekst – undgå dermed at forsøge at inkorporere 10-20 søgeord i en kort tekst
• Hold øje med din keyword density (søgeordstæthed) – du skal ikke bruge dine søgeord for mange gange; sigt gerne efter 2-3 %
• Lav altid unikt indhold hvis muligt – kopierer du dine/andres tekster, straffer Google dig for duplicate content
• Læs altid korrektur på dine tekster – stavefejl eller mangelfuld kommatering fjerner fokusset fra dit budskab/produkt.

Gode tekster er, som du måske kan se, et tidskrævende stykke arbejde, der kræver viden, erfaring og indsigt i søgemaskiner og content marketing.

Netop derfor kan det være en fordel at få en tekstforfatter til at udarbejde dine SEO tekster. Det er dog selvfølgelig op til dig, om du vil skrive dine egne tekster eller ej.

Vi håber under alle omstændigheder, at dette indlæg har givet dig et par nyttige tips med på vejen og lært dig lidt om tekstforfatning og SEO tekster.

Tagged under:

Leave a Reply

Your email address will not be published.