Case om konverteringsoptimering

Det lyder som en virkelig dårlig clickbait: “Brug det her oversete trick, og tjen tusindevis af kroner, med kun 2 minutters arbejde, og med øjeblikkelig virkning!”

Og jeg hader virkelig clickbait. Det er den mørke side af konverteringsoptimering, hvor man lover guld og grønne skove for at få folk til at klikke på et link, for derefter at skuffe dem.

Det bliver du ikke her.

Det her er en case om konverteringsoptimering, som jeg hjalp en kunde med.

Kunden er en større dansk forhandler af ERP løsninger, og de hedder Erpsupporten.dk. Udover at jeg fik dem til ranke nr 1 på deres favoritsøgning “nav kurser”, via SEO, så overtog jeg også deres Google Ads konto, og hjalp dem med konverteringsoptimering.

 

cro tips

 

Det er det lille eksempel med konverteringsoptimering, som vi bruger i dagens case.

Og det her lille eksempel er baseret på en lille datamængde, men du vil hurtigt se at det er noget der foregår på ALLE hjemmesider, og at ALLE kan lære af det.

Desuden vil jeg også vise hvordan Amazon bruger dette “trick”, som en af de få der har forstået. Mit gæt er at de tjener milliarder per år det. Faktisk er jeg sikker på det.

Men lad os komme i gang med den case om konverteringsoptimering

Inde i Google Analytics er der en sektion der hedder “Adfærdsflow”. Den finder du i sektionen der hedder “Adfærd”

Herinde kan du se hvor folk på en landingsside forsvinder hen. Hvilke links de forsvinder ud af.

Men for at du kan se dette skal du enten have en webshop, hvor du kører med e-handels sporing i Google Analytics. Det gør du her.

e handlel google analytics

.. eller du har opsat nogle mål igennem det vi kalder for event tracking /hændelsessporing. Det kan være udfyldelse, og afsendelse af en kontaktform, som så registreres som et mål i Analytics.

På den måde får du skabt et flow fra starten, hvor folk besøger dit site, til de foretager den endelige handling.

Dette flow kan du nu gå ind og se på og lave din webanalyse i Google Analytics.

Som du kan se på eksemplet her, så er der 16 besøgende til min kundes vigtige landingpage, som han håber på at folk køber noget fra, eller som minimum klikker sig videre til en anden vigtig side.

Men det gør de ikke. 6 ud af de 15 besøgende, i den tidsperiode vi målte på, forsvandt tilbage til forsiden.

adfærdsflow google analytics

Det er næsten 33 % af hans trafik der forsvinder andre steder end han vil have.

Men kan man undgå dette ?

Ja, hvis man fjerner links fra de vigtigste af ens landingpages.

Her bruger vi Amazon som et eksempel. Først ser vi en side i et tidligt stadie i checkout flowet hos Amazon. Bemærk de “mange” links i topmenuen. Årsagen til Amazon stadig har dem der, på det stadie i checkout flowet, er fordi at på det tidspunkt vil de gerne have folk til at lægge flere varer i kurven.

konverteringsoptimering tips

 

Men her, på det sidste stadie, inden at du skal trykke på “Betal” knappen, har de fjernet alle links fra topmenuen.

amazon konvertering

 

Man ser dog 2 links med blå skrift, men de udelukkende der fordi de hjælper folk med ting, som kun kan ske på det stadie i checkout flowet.

Og DET er tricket.

Jeg har haft så mange kunder der har mistet så meget super værdifuld trafik, fordi at de ikke har fjernet links på de vigtigste af deres sider.

En klassisk fejl er at et SEO bureau har lavet en masse intern linkning for at dirigere såkaldt linkjuice rundt på de vigtige sider som de gerne vil have til at ranke. Men de har ikke tænkt på at RIGTIG mange mennesker faktisk klikker på de links, og dermed forstyrrer man dem i at lave den handel de egentligt var kommet for at lave.

Lad os tage et eksempel med en landingsside med 2000 besøgende per dag, der kun har et formål, som er at folk skal købe et produkt på den, og lad os sige at du mister 30 % af den trafik, så mister du 600 besøgende på en super vigtig side PER DAG.

Fjern de links, og se din konvertering ryge højt til vejrs.

Så når jeg lokkede dig ind til den her case med løftet om at tjene mange penge hurtigt og nemt, så løj jeg ikke, vel ?

Hvis du kunne lide vores case her, så link gerne til den, så at andre på nettet kan se den også, og del den også gerne på de sociale medier.

Skriv en kommentar

Din E-mail adresse bliver IKKE offentliggjort.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.