Kold målgruppe fra Facebook?

kolde målgrupper facebookJeg har arbejdet professionelt med online marketing siden 2007. Jeg startede med SEO (som var nemt dengang, da man nemt kunne snyde algoritmerne. Nu er man tvunget til at lave god content marketing der kan skaffe en de bedste brugeroplevelser, og dermed kraftigt øge muligheden for de bedst links til ens linkbuilding).

Senere fik jeg implementeret Google Ads som på mange måder minder om SEO, da man typisk målretter sine kampagner efter søgeord længere nede i salgstragten. Sagt på en anden måde, så var branding og awareness i toppen af salgstragten ikke noget jeg brugte meget tid på. På den måde var jeg ligesom 99% andre af mine kollegaer indenfor online marketing. Vi gik efter longtail-søgninger, de lavthængende frugter, de varme leads osv. Du har sikkert hørt det hele før.

 

Men Facebook marketing havde jeg svært ved at lave en god forretning med, indtil at jeg begyndte at udvide mit kendskab til marketingarbejdet der foregår oppe i toppen af tragten. Hvordan man skaber awareness kampagner baseret på ens eget brands position i markedet må blive et andet indlæg, da det vil fylde for meget, og da det vil afspore emnet.

Men det vigtigste jeg lærte om marketing på Facebook var..

..at landingssiden på de kampagner jeg lavede skulle have markant mindre indhold end på en landingsside for Google Ads eller SEO. Årsagen til dette var, fandt jeg ud af, at selvom man Facebook har nogle fantastiske målgruppetools til at ramme de helt perfekte målgrupper, så blev det aldrig det samme som at målrette til en person via Google Ads eller SEO, som med sin søgning helt tydeligt tilkendegav at de var ekstremt købsklare. For eksempel enhver søgning med ordet “pris” inden i, er virkelig en søgning der kan konvertere hurtigt og godt. Også lokale søgninger som for eksempel “facebook marketing københavn” har vidst sig at være søgninger der indikerer en høj købsparathed.

Dette kan du ikke få på Facebook.

Og med kolde leads, eller kolde målgrupper (altså en person eller gruppe af personer som ikke er “varmet op til et salg” via andre kanaler, men som kommer “kolde” ind på din landingsside via en awareness kampagne i toppen af salgstragten), så er de ikke klar til at læse en landingsside med masser af content på.

Man kan sammenligne det med at folk ikke er klar til at løbe en lang tur, før end at de har varmet op først.

Man kan sagtens have et CTA på din landingsside, og få dem til at lave en mikrokonvertering, såsom opskrivning til dit nyhedsbrev, købe et af dine billigere produkter eller lignende. Men det er både sværere at få folk til at købe et større produkt af dig når de kommer kolde ind, og det er sværere at få dem til at læse 3000 ord om din service eller produkt.

Så prøv at test lidt med det.

Prøv at have din CTA above the fold (undgå at folk skal scrolle), og se om de ikke virker bedre på dine kolde målgrupper.

Hvis du har nogle spørgsmål er du velkommen til at stille dem i kommentarfeltet her. Og hvis du synes emnet her kunne være interessant for andre, er du selvfølgelig også velkommen til at dele det med dem.

Skriv en kommentar

Din E-mail adresse bliver IKKE offentliggjort.