Test ny budstrategi i Google Ads (Mål CPA)

Har du testet Mål-CPA ?

Bemærk: Denne artikel er på mellem- til avanceret niveau indenfor Google Ads, og er ikke skrevet på en måde der tager hensyn til begyndere. 

Den her artikel tager udgangspunkt i at du som Google Ads bruger overvejer at skifte budstrategi til Mål-CPA .

For bare et par år siden var dette ikke en taktik jeg ville anbefale, da Google Ads algoritmerne simpelthen ikke var udviklet nok, og fordi at de ikke havde indsamlet nok data til at gøre matchet mellem forbruger og sælger endnu bedre.

Når man kigger på sin kampagne, og ser at pris/konvertering er for høj i forhold til at lave en god fortjeneste, så skal man før man hopper direkte til en ny budstrategi, i det her tilfælde Mål CPA, overveje om at alle de eksponeringer og kliks som umiddelbart ikke giver konverteringer kan have en anden værdi.

Fordi hvis man kun kigger på data i bunden af tragten, i det her tilfælde pris/konvertering, overser man de eksponeringer og kliks der har været længere oppe i tragten, og som absolut har værdi i forhold til at tiltrække nye brugere på markedet og eksponere dem for dit brand.

Når det er sagt skal man selvfølgelig ikke lade være med at se på data i bunden af tragten, man skal bare ikke glemme at det der virker som en dårlig forretning på den korte bane, kan være en god forretning på den lange bane.

Men det hele afhænger af dit budget, og strategi.

Husk at sæt dit Google Ads budget

Er dit budget stort, og risikovilligt, kan man lave flere marketinginvesteringer i toppen af tragten.

Er der sket modsatte, skal man mere gå efter søgninger længere nede i tragten, og sætte en CPA cap på.

Velvidende at man så kun rammer folk på longtail søgninger (typisk), som allerede kender produktet, eller brandet og ved hvad de vil have, men man rammer ikke folk der ikke kender produktet eller brandet (men er interesseret).

Og det er som sagt en afvejning man skal gøre sig som virksomhed, evt sammen med sit Google Ads bureau.

Så lad os lave en guide for det her med udgangspunkt i en tænkt case, hvor at en bruger overvejer at skifte budstrategi efter at have opdaget at deres pris/konvertering ikke var god.

Først skal i have lavet de her 2 overvejelser, og få skrevet tallene ned, så at vi kan arbejde videre baseret på de 2 tal.

  • Hvad er jeres break even på et produkt i forhold til spend?
  • Er der rum i klikbudgettet til at ramme mere bred målgruppe, og dermed reducere en mere positiv pris/konvertering, eller skal vi gå efter mere sikre søgninger i bunden af tragten, som giver bedre pris/konvertering men også mere markant færre eksponeringer og klik, og dermed markant færre nye øjne på vores brand og produkter?

Når disse 2 tal er fundet frem, kan vi gå videre i forhold til at undersøge hvad Mål-CPA egentlig er, og hvordan du kan bruge det.

jimi hove bureau

Lad os dykke længere ned i hvad Mål CPA er

CPA er blevet markant bedre de senere år, da Google har samlet endnu mere data om os alle sammen, og er blevet bedre til at sortere de data og eksekvere dem i realtime.

Det betyder at Google ved meget mere om vores adfærd nu. De ved at du måske lige har fået et nyt job, og derfor har flere penge at købe produkter for. Men de kan så også se at du også har købt et dyrere hus, og så alligevel ikke har de penge ekstra til rådighed.

Så derfor får du ikke vist en annonce alligevel.

Alle disse data + mange flere data matcher Google op imod din søgehistorik, og viser dermed annoncer til de mest købeklare brugere der findes, indenfor det CPA budget du har sat.

Dette har Google kunnet i flere år, men tidligere har resultaterne bare ikke været så gode, da hele systemet bare ikke spillede så godt som det gør nu.

Der er dog en faktor angående det her som man skal tage med, og det er at Google har brug for én bestemt metric for at kunne lave de her præcise CPA udregninger, og det er X antal konverteringer på din side.

Når der har været X antal konverteringer igennem systemet, så ved Google bedre hvem det er der rent faktisk køber på din side, og hvem der bare er interesseret (de interesserede er også gode at få, men viser ikke på den korte bane en god pris/konvertering som tidligere nævnt)

Og de data om hvem der rent faktisk køber på din side bliver så matchet op mod dem der er i markedet, og Google viser annoncerne til det bedste match, og skaber dermed den bedst mulige pris/konvertering.

Research

Det du skal forberede dig på hvis du skifter til CPA

At skifte budstrategi til CPA vil næsten altid medføre at annoncerne performer dårligere i en startperiode, da Google indsamler data der kan understøtte denne nye budstrategi.

Ved en manuel budstrategi, eller andre budstrategier, er det meget nemmere for Google bare at komme i gang med at vise annoncer, men med CPA strategien skal de først matche vores data med de data der er på folk i markedet.

Dette tager noget tid, og der vil både være en periode med færre eksponeringer og klik og en periode med flere fejlskud fra algoritmen, da den så at sige lige skal have indstillet sigtekornet.

Man skal, som sagt op på et hvis antal konverteringer per dag per kampagne, før end at CPA algoritmen har nok data at arbejde med.

Vores anbefalinger er at man ikke skal under 5 konverteringer per dag per kampagne.

Hvis man ikke har nok salg per dag til at opnå de 5 salgskonverteringer, kan man opsætte andre konverteringsmål, såsom besøg på bestemte landingssider, kontaktformularer, opskrivning til nyhedsbrev med mere, så at man på den måde opnår sine 5 konverteringer per dag.

Der vil typisk også komme en højere CPC (Cost Per Click), da man nu går efter såkaldte Premium brugere, altså brugere der er stor sandsynlighed for vil konvertere på netop din side.

Og da der er mere konkurrence på Google auktionen på disse kunder, vil buddene blive højere.

Men ved at sætte et mål med sin CPA kan man få det bedste fra 2 verdener, annoncer der har optimal pris/konvertering men også har et loft for hvornår at forretningen ikke længere er profitabel for dig som sælger, og at du derfor trækker dig ud af auktionen.

Forslag til din næste handling

Vores forslag er at du herfra begynder at sætte et Mål- CPA per produkt. Dette kan du gøre alene eller skal gøres i samarbejde med et Google Partner Bureau (som vi er)

Hvis der ikke er nok konverteringer per konto, så skal vi opsætte nye konverteringsmål.


At du starter med opsætte en Kladde på hver Google Ads kampagne som du vil teste din Mål-CPA på.

Via den Kladde kan du så eksperimentere med din Mål-CPA. Det betyder at du splittester mellem 2 forskellige budstrategier, den forrige og den nye Mål-CPA.

Når testkampagnen har indsamlet nok data, så træffer du en beslutning om hvad du vurderer er bedst i forhold til at vælge budstrategi, baseret på statistisk signifikans som Google selv viser dig i vores testkampagne.

Dette var vores guide til at bruge Mål-CPA som en budstrategi.

Kontakt os og hør nærmere.

cpc hvad betyder det cost per click