Installer script. Filtrer data. Rapportèr. Start forfra
Installer scripts
Sådan her foregår vores flow, når vi arbejder med webanalyse. Først installerer vi vores scripts. Det gør vi stort set altid med Google Tag Manager
Filtrér data
Dernæst sætter vi filtre op i Google Analytics, så vi får rene data. Vi bortfiltrerer for eksempel bottrafik, egne IP adresser og mere til.
Rapporter
Der er mange forskellige værktøjer til at rapportere sin data fra webanalysen på. Vi er selv glade for Google Data Studio.
Vi arbejder
Når vi har indsamlet data og sat filtre på, så kommer resultaterne der fortæller os, hvor på siden der skal arbejdes for typisk at øge konverteringer.
Nogle af de tidligere og nuværende firmaer vi har hjulpet
Vi samarbejder med mindre iværksættere til større virksomheder
Track og du skal finde
Webanalyse er et bredt begreb som meget sigende dækker over at analysere på den data som dine cookies samler op ved besøg på din hjemmeside.
Google Analytics er nok det mest kendte værktøj til webanalyse og selv om det er gratis, så skal man ikke undervurdere det.
Faktisk ville et lignende værktøj koste mange tusinde per måned, hvis det ikke var fordi, at Google forærede det gratis til os. Så tak for det.
Nogle af de mest almindelige ting Google Analytics kan måle er brugeradfærd som: Bouncerate, Time On Site, Users og hvilke kanaler og medier der giver mest af den højt konverterende trafik.
Ved at opsætte Eventtracking, kan man måle, hvilken trafik der konverterer bedst.
Event tracking, alt for overset
Selvom flere og flere har fået øjnene op for, at det næsten kan være lige meget at måle på noget som helst, hvis du ikke måler det hele vejen, så overtager vi stadig Analytics konti, hvor er ikke er opsat målved hjælp af event tracking.
Kort sagt, kan event tracking forklares sådan her: Du opsætter et mål, du gerne vil have er slutmålet for dine brugere.
Det kan være at færdiggøre et køb, hvis du har en webshop eller det kan være at færdiggøre indsendelse af en kontaktformular, hvis du arbejder med leadgenerering.
Når du har fundet de mål, så indsætter du noget kode som bliver trigget, når folk har fuldført den handling du vil have.
Denne handling kan nu spores i Analytics som en event (eller en hændelse på dansk)
Nu kan du bruge din webanalyse
Nu kan du måle helt fra deres første besøg, som måske kom fra Google via din SEO indsats og helt til de har fuldført det mål du ønsker. Men ikke nok med det, når du har opnået mange events fra forskellige kanaler, såsom Google Ads, Facebook m.fl. så kan du sammenligne kanalerne mod hinanden og se, hvilke kanaler der bringer de bedste besøgende.
Uden at have opsat event tracking ville du måske se, at SEO bragte de fleste besøgende, mange flere end Google Ads, men med event tracking kan du nu pludselig se, at Google Ads brugerne faktisk er dem der køber langt mest hos dig og nu ved du meget bedre, hvor du skal bruge dit marketingbudget endnu mere.
Dette er en forsimplet version af det, da der også er noget er der hedder attributionsmodellering som er lidt mere kompliceret at forklare på den her generelle side om webanalyse, men du kan altid ringe til os og få det uddybet nærmere.
Til sidst vil vi nævne, at webanalyse hurtigt bliver til noget tørt stof som kan være svært at rapportere på en let forståelig måde til din chef. Til det formål kan du bruge forskellige dashboards der visuelt skaber et bedre overblik og gør det nemmere at forstå dataene. Til det formål bruger vi Google Data Studio.
Der findes mange måder at lave webanalyse på. Der findes også heatmapping og noget så simpelt som online spørgeskemaer er faktisk noget der kan give en helt unik indsigt i, hvordan dine brugere opfatter din hjemmeside.
Kontakt os i dag og hør mere om dine muligheder for at få præsenteret indsigt om dine brugere på en nem og overskuelig måde.