Facebook Pixel

hvad er facebook

Hvad er en Facebook Pixel ?

En Facebook pixel er noget folk der arbejder med facebook annoncering bruger til at måle på hvor godt deres annoncering virker, men det bruges også af Facebook til at indsamle data til deres kunstige intelligens, som blandt bruges til deres “Look a like Audiences”.

Læs mere om hvad Facebook pixlen er, og kan, i vores guide her.

Den bruges til at indsamle data

Det primære formål med Facebook pixlen er at indsamle data.

De data den samler ind er brugeradfærdsdata.

Og når brugerne på din hjemmeside klikker “Ja tak” til at de gerne må bruge cookies, og derigennem indsamle oplysninger om brugerne, så er det at du indsamler de data du skal bruge i din markedsføring .

Det er dog ikke kun pixlen der indsamler oplysninger om dig. Man har typisk også opsat Google Analytics, og når man har både Google Analytics og pixlen, så bliver det kombineret til en masse datapunkter på tværs af platforme og kanaler, som der kan bruges til at sammensætte en profil af din adfærd på nettet.

Igen er det noget der kun kan ske under dit samtykke, som du i forvejen har givet inden at du klikker dig videre på siden.

Prisen for ikke at kunne indsamle den her slags oplysninger om brugerne, er en masse annoncer som slet ikke er målrettet dig. Kort sagt en masse støj.

Du kan opsætte pixlen manuelt i kildekoden på din hjemmeside, med hjælp fra et plugin eller ved hjælp af Google Tag Manager.

Vi anbefaler at du installere din pixel med hjælp fra Google Tag Manager, da det er et nemt sted at samle alle sine trackingkoder + at det øger loadtiden på din hjemmeside, da du ikke har en masse scripts der skal loade individuelt.

Lave målgrupper med Faebook / Meta pixlen

Når Meta Pixlen (som den hedder nu) har indsamlet de data den kan, så kan du bruge det inde i Facebook Business Administrator til at lave målgrupper baseret på disse data.

En målgruppe kunne for eksempel være: Folk med interesse i online marketing , er kvinder, der bor i København og som er over 40 år.

Årsagen til at man måtte vælge den målgruppe kan være fordi man har fundet ud af at det er dem der køber mest hos én.

Andre områder man kan bruge Meta Pixlen på

Man kan lave remarketing med sin Meta Pixel. Man kan kun lave remarketing, hvis man har den pixel installeret. Så der er den vigtig.

Man kan opsætte konverteringsmål med sin Meta Pixel. Et mål kan for eksempel være :”Folk der har købt på min webshop” , eller “Folk der har udfyldt en kontaktformular”. Det kan også være såkaldte mikrokonvertering som “folk der har besøgt en bestemt URL”, eller ” Folk der har brugt mere end 2 minutter på hjemmesiden”.

Ved at lave disse konverteringsmål, bliver det nemmere for Meta’s kunstige intelligens at finde frem til de helt rette at målrette dine annoncer mod.

Meta pixel i 2023

Der sker mange ting med Meta pixlen i disse dage. Så sent som i dag, hvor denne artikel bliver skrevet, er der lavet et slags forbud imod at bruge den. Når vi skriver “en slags” er det fordi at det hele er meget usikkert endnu.

Men læs mere om det her: https://jyllands-posten.dk/politik/ECE16045036/techekspertgruppe-vil-forbyde-maalrettede-reklamer-paa-nettet/

Læs mere om Meta Pixel her:

https://da-dk.facebook.com/business/tools/meta-pixel