Skader det min SEO at jeg linker til andre?

linkbuilding

Du skal ikke være bange for at linke til andre

I gamle dages SEO der gik man meget op i at passe på sin SEO-værdi (linkjuice), så at man ikke linkede for meget ud til andre, og HVIS man gjorde var det altid med et en såkaldt “nofollow” attribut tilknyttet linket (læs mere om nofollow og dofollow her)

Og det gav god mening at man gjorde det dengang, fordi det virkede. Det gør det bare ikke mere. Det er i hvert fald blevet lidt mere kompliceret end bare “dofollow vs nofollow “.

Så læs gerne med i guiden her, hvor at du kan se at det rent faktisk gavner din SEO at linke ud til relevante autoritative kilder OG give dem et dofollow link.

Når du har læst guiden vil du kunne se at andre SEO eksperter over hele verdenen siger det samme, og du vil kunne forstå den logiske baggrund for det.

Google kan lave et dofollow link, selvom du selv har sat det til nofollow

Det var dog frækt ikke ? Men rolig nu, du mister som sagt ikke seo-værdi på det tværtimod.

Årsagen til at et nofollow link alligevel kan dirigere linkjuice hen imod det site, som du egentlig ikke selv ville give noget linkjuice er følgende.

Hvis der er en stor relevans mellem 2 hjemmesider, og det derfor vil gavne alle på nettet at se dem du linker til, så tildeler Google dit udgående link værdi alligevel.

Sagt på en anden måde. De links jeg lægger ud i den her artikel, de er med til at understøtte min historie der kan besvare et spørgsmål som brugeren måtte have.

Og da jeg der skriver den her artikel, bliver anset som en ekspert indenfor online marketing af Google (og det gør jeg da den her hjemmeside ranker helt i top på mange af de største søgninger i branchen), så giver det altså en stor værdi til dem jeg vælger at linke til, da jeg har fundet dem gode nok at linke til.

Giver det mening ?

Igen, hvis jeg havde tilføjet et nofollow attribut fordi jeg ville “beholde min linkværdi” selv, så havde jeg for det første vist algoritmen at jeg ikke har forstand på moderne SEO, da alle SEO eksperter ved at det stort set ikke betyder noget mere med et nofollow link.

Dermed har jeg fraskrevet mig selv som ekspert i Googles algoritmes øjne. Ikke godt for vores rankings her på hjemmesiden.

Men det der faktisk er endnu vigtigere end hvad jeg bliver betragtet som, er at brugerne på nettet får den bedst mulige oplevelse af at søge i Googles søgemaskine.

Så hvis jeg linker til noget, og Google VED jeg har ret, så får det jeg linker til værdi. Om jeg vil det eller ej.

Nu håber jeg det giver endnu mere mening.

Se hvad de andre SEO eksperter siger

Tag ikke bare mit ord for det. Se her hvad andre globalt kendte SEO eksperter siger om emnet.

Her er det først fremmest fra Googles egen hjemmeside om emnet

google hints nofollow
Her ser man at Google kun ser et nofollow som et “hint”, altså et forslag fra din side af. Og som man kan regne ud, så når man betegner noget som et “hint” så er det altså ikke noget de slavisk følger. Læs hele deres artikel om emnet her: https://developers.google.com/search/blog/2019/09/evolving-nofollow-new-ways-to-identify

Som man også ser så har de tilføjet nogle nye linkatttributer:

  • Sponsored (sponsoreret content som i advertorials, spamblogs og andre steder at folk har betalt penge for at få et link placeret)
  • UGC (User Generated Content. Dette kan være kommentarlinks, eller gæsteblogindlæg)
  • Nofollow (den klassiske “du skal ikke tillægge det her værdi” attribut)

Årsagen til at de har tilføjet disse ekstra linkattributer er primært for at forstå links bedre, men også for at give dig som contentskaber en mere ærlig chanche for at sige hvad du egentligt laver.

Så hvis du for eksempel som journalist på en avis har solgt en advertorial som indeholder et link, og du ikke bruger den nye attribut “sponsored”, eller “nofollow”, så er det et signal til Google om du enten ikke ved nok om SEO, eller at du decideret prøver at omgå Googles retningslinjer for at snyde systemet.

Men Googles kunstige intelligens er blevet så god at den godt kan finde ud af det her, uden at du tilføjer disse attributer.

De ved godt i de fleste tilfælde når du prøver at snyde dem. I nogle tilfælde er det nemt for dem at finde ud af, som for eksempel på en spamblog, andre gange kræver det lidt mere.

Hvis du prøver at snyde dem for mange gange, så får du en decideret straf for at være et “spamsite”. Straffen er altid mindre organisk trafik til din egen side.

Her er en artikel vi har skrevet om endnu en update fra Google der netop slår ned på at fjerne linkværdi fra advertorials, gæsteblogindlæg og spamblog links (se den her)

Kort efter den her update kunne vi se en masse sites som er notorisk kendte for at købe links tabe 50 til 70% af deres organiske trafik fra den ene dag til den anden.

screenshot app.ahrefs.com 2021.09.27 15 23 46

Alligevel vil du høre en masse “seo” bureauer der sælger linkbuilding sige at det stadig virker, og at jeg er fuld af gas. Jeg kunne lave en liste med hundredevis af sites der er tanked, ligesom det her. Husk at de tjener millioner af kroner per på at sælge links, og hele deres forretningsmodel er bygget op omkring snyd og fusk, så hvorfor skulle de ligepludselig begynde at være ærlige?

Tilbage til emnet.

Google betragter som sagt nofollow tagget som et hint, og det gør de kun fordi at mange der sætter et nofollow tag ikke burde gøre det, de burde sætte et dofollow tag. Men det ved de ikke, fordi de ikke er SEO eksperter. Og det er helt fair, men det er mere for at forklare hvorfor at Google kun betragter det som et “hint”.

Når vi så nu forhåbentligt har fået slået fast at Google ret ofte slet ikke respekterer dit nofollow tag, så lad os se på om det faktisk ligefrem kan være en fordel at linke ud, og oven i købet med et dofollow attribut tag.

De her eksperter siger ja: Link ud og få bedre rankings i din SEO

screenshot www.webfx .com 2021.09.27 15 32 27
Her fra en artikel fra WebFX, et af de største online marketing sites i USA

https://twitter.com/dannysullivan/status/1184525196662923264

Og her et tweet fra Danny Sullivan som Googles officielle talsperson med hensyn til SEO, og hvad der virker og ikke virker.

Det han siger mellem linjerne her, er at Google bruger udgående links som et rankingsignal. Det er “god journalisme” i følge ham. Og god journalisme bliver belønnet af Google med bedre synlighed i søgeresultaterne til avisen der linker ud.

Og her er endnu et blogindlæg, denne gang fra Semrush, som er en af verdens største blogs om SEO.

screenshot www.semrush.com 2021.09.27 15 40 16

Så hvis du stadig hænger fast at “jeg skal passe på med at linke ud”, så kan du forhåbentligt snart gøre det helt omvendt nu, og oven i købet få bedre rankings ud af det.

Og hvis du er journalist og sælger advertorial links, så husk at du både kan sælge dine links OG give dem væk gratis i dine rigtige artikler. Det vil gavne jeres avis.

Angående nofollow eller dofollow til dine udgående links ? Put kun nofollow på, hvis du ved det alligevel er noget snask du linker ud til, som for eksempel et betalt link.

Så spiller du trods alt med åbne kort overfor Google, som alligevel godt ved hvad du laver.