Lav bedre online marketing med Google Alerts

undraw onboarding o8mv

Vores bedste online marketings tips til Google Alerts

Hvis du ikke bruger Google Alert i din online marketing går du helt sikkert glip af de muligheder som der er i Googles gratis værktøj.

Vi bruger det selv til blandt andet at holde øje med hvad vores konkurrenter laver, men også til at holde øje med hvad der generelt sker i det marked vi er i.

Læs her i vores guide hvordan vi gør, og brug det selv i din egen virksomhed.

Google Alerts og PR muligheder

En del af opgaver vi laver som PR bureau er at hjælpe andre virksomheder med at få synlighed i medierne. En metode indenfor PR vi arbejder med kaldes for “newsjacking”. Her handler det om at “stjæle opmærksomheden” på et historie som er aktuel i din branche.

I stedet for at bruge ord som “newsjacking” og “stjæle opmærksomheden” ville vi selv bruge et begreb som at “vi tilføjer noget vigtigt til en historie der er aktuel”. Det skaber et andet mindset, som vi har erfaring med giver bedre historier, og dermed større PR muligheder.

Men lad os bare fortsætte med at bruge ordet “newsjacking”, da det er det begreb som de fleste i vores branche kalder det.

Ved hjælp af Google Alerts kan du opsætte nogle alerts der er baseret på bestemt ord eller sætninger som du gerne vil have overvåget.

Hvis vi for eksempel gerne vil deltage i en diskussion om PR, så gør vi sådan her:

  • Vi går ind i Google Alerts
  • Vi skriver at vi gerne vil have en mail hver gang ordet “pr” nævnes enten i medierne eller på større blogs
  • Vi modtager så en mail når at dette sker
  • Vi vurderer om vi kan bidrage med noget vigtigt til den historie
  • Hvis vi kan det skriver vi journalisten eller den contentansvarlige på den hjemmeside det skrives på

Og hvis så vores bidrag er godt nok, så kan vi blive inddraget i en aktuel diskussion der foregår i medierne, som eksperter.

Igen forestil dig at en hjemmeside som computerworld.dk skriver om Google Alerts (det er ikke utænkeligt at de gør dette). Så får vi en mail om det fra Google Alert. Dernæst skriver vi så til Computerworld, og spørger pænt om de er interesserede i vores syn på sagen. Er de det, så har netop landet en fantastisk PR mulighed.

Så simpelt er det.

google alerts og pr

Google Alerts og konkurrenterne

En anden mulighed du har med Google Alerts er at holde øje med hvad dine konkurrenter laver. Du kan for eksempel se om DE laver PR, hvilken PR de laver og enten hoppe med på historien som vi snakkede om med newsjacking, eller blot blive inspireret til hvordan at de får lavet PR.

En anden måde som vi kan se vi får indblik i hvad vores konkurrenter laver er når at de køber links. Her har vi sat Google Alerts på ord som “SEO”, “Online marketing” og så videre. Mere generelle begreber i vores brancher.

Her får vi stort set dagligt alerts på at vores konkurrenter har købt links på forskellige spamblogs, aviser eller andre steder.

Vi køber ikke selv links, så det er ikke fordi vi bliver inspireret af det, men derfor er det altid spændende at for eksempel se SEO bureauer der kalder sig for “whitehat” og de påstår de ikke køber links til deres linkbuilding, alligevel gøre det. Det giver et godt indblik i konkurrenternes brand og etik.

Vi skal ikke dømme dem, vi har selv tidligere købt masser af links, men gør det ikke mere, da vi ikke kan se effekten af dem.

Man kan også lave alerts på sine konkurrenters brandnavne, eller på medarbejdere hos dine konkurrenter som du ved er særligt aktive online. På den måde kan du følge deres færden.

Så på mange forskellige måder kan man altså følge med i hvad konkurrenterne laver online.

Google Alerts er super spændende, men det er selvfølgelig ikke nogen hellig gral til noget som helst. Men den mail man får hver morgen fra Google Alerts, med de sidste nye informationer er altid spændende læsning, synes vi.

Du kan selv eksperimentere med Google Alerts, og se hvilke andre spændende alerts du kan få.

Besøg Google Alerts her