Når det du skriver bare er forkert
Her vil jeg gennemgå de største PR fejl du kan lave når du skriver til en journalist, eller en
Hint: Det handler altsammen om at du skal se modtageren som værende super mistroiske. For det er de, og med god grund.
Journalister bader i spam
Hvis du tror at DU modtager meget spam i din indbakke, så skulle du prøve at være journalist. De modtager både alt den spam vi andre gør + at de modtager SÅ mange mails fra folk der prøver at luske noget PR ind ad bagdøren på deres avis/TV.
Så derfor skal du virkelig gå på æggeskaller når du skriver til en journalist for at lave PR.
Jeg har et eksempel på noget PR vi som PR bureau selv har lavet, for os selv, og som gik helt galt. Jeg håber du kan lære af det, og se hvor nemt du kan ryge i skraldespanden hos journalister eller content ansvarlige på større erhvervsblogs.
Mine fejl, trin for trin
Jeg skriver til en journalist på et stort dansk medie her for få dage siden, angående en tidsaktuel historie som jeg har erfaring med. Jeg sender mit færdige oplæg til artiklen til journalisten.
I artiklen citerer jeg mig selv, såsom: “Jimi har erfaring med den historie” udtaler Jimi Hove.
Ikke fordi jeg har storhedsvanvid, men for at gøre det nemmere for journalisten at kunne se den historie jeg vil have frem.
Jeg linker også til vores hjemmeside, under dække af at “det skal understøtte historien med et kildelink”
Det er journalisten ikke glad for.
Som det ses, så kalder han det for en “hybridartikel”. Det gør han fordi jeg citerer mig selv, og fordi jeg siger til ham at jeg ser det som et debatindlæg.
I et debatindlæg citerer man ikke sig selv. Det kunne man gøre i et oplæg til en artikel, men i et oplæg til et debatindlæg giver det ingen mening.
Fejl nr 1 fra mig.
Han kalder det også for “selvportræt”. I en mail til mig bagefter forklarer han at det på grund af det link jeg havde lavet til min egen hjemmeside.
Der gik for meget selvhyldest i den. Jeg citerer mig selv, OG linker til min hjemmeside.
Alle advarselslamper lyser her hos den grundige journalist. Det stinker langt væk af PR.
Fejl nr 2 fra mig
Jeg skriver lidt frem og tilbage med ham fordi jeg synes han var lidt grov ved mig. Men efter at have tænkt over det kan jeg godt se at det er mig der har dummet mig.
På det her tidspunkt er det 1 år siden at jeg sidst har forsøgt at lave PR for vores eget bureau. I mellemtiden er jeg helt sikkert blevet alt for selvfed, fordi jeg har haft en del succes med PR tidligere (som det kan ses her).
Så jeg giver den fuld skrue med at citere mig selv, linke til mig selv, glemme at jeg skriver et debatindlæg og flere andre fejl.
Fuuuck.
Det som jeg skulle have gjort (og gjorde før jeg blev for selvfed)
Jeg skulle ikke have lagt et link ind i teksten. Jeg skulle have lavet teksten og historien (som jeg stadig synes er super godt skrevet) uden et link i. Så fjerner du allerede der en stor ting som nogle journalister er nervøse over, nemlig SEO bureauer der vil lave linkbuilding
Det man så gør i stedet for, er at præsentere teksten, uden link. Hvis de så kan lide teksten, så kan man lige før den bliver publiceret, eller lige bagefter, spørge om man kan få et link ind i artiklen. Men du skal virkelig tale godt for din sag.
Noget af det du kan sige er følgende:
“Læserne vil have gavn af et kildelink”, her skal du så komme med et super godt argument for HVORFOR læserne har brug for at se et link der. Det kan være et blogindlæg du har skrevet om emnet før, som du så kan linke til.
Det kan også have andre årsager. Men du skal virkelig tale godt og ÆRLIGT for din sag, for de gennemskuer dit trick med det samme, hvis du prøver at snige noget snask ind i artiklen.
Husk at du skal ikke snyde journalisten, du skal give noget af værdi, ægte værdi.
Noget andet jeg lærte af den her episode er noget man også kan bruge i alle andre PR sammenhænge:
Find nu af hvilket format du skriver til.
Er det en artikel, et debatindlæg, et portræt ?
Hver især har de forskelige skrivestile. Sæt dig ind i hvilke skrivestile dette kræver. Hvis du ikke forstår dette irriterer du journalisten. Og det er der jo ingen grund til.
Hvad jeg lærte
Udover de helt praktiske ting som jeg lærte, og som jeg lige har beskrevet, så blev jeg endnu engang mindet om HVOR sensitive (på den gode måde) at journalister på de større medier er.
Ligesom dyr så kan de lugte frygt på lang afstand.
Frygt for at blive afsløret i ens dårlige PR.
Som jeg lige har lavet her.
Men jeg lærte af det, og så er det op på hesten igen.
Og nå ja så lærte jeg at selvom du skriver godt, og har en god historie, så kan et for stort ego ødelægge det hele.
