Forhistorie
Velkommen til Danmarks første forsøg på en ordning der vil belønne danske hjemmesider og webshops som ikke snyder ved at købe links, og på andre måder snyder online.
Samarbejdet sker med nogle endnu anonyme samarbejdspartnere.
Denne her ordning er IKKE lavet for at hænge nogen ud, for at “stikke nogen” eller for at få opmærksomhed på en billig baggrund.
Den er lavet ud fra et oprigtigt ønske om en mere ren e-handel i Danmark, og for at nye iværksættere, og nye studerende på diverse handelsuddannelser kan få et indblik i den skumle verden som e-handel kan være, men også kan se at det er okay at sige fra, og stadig skabe sig en god karriere indenfor online marketing og anden e-handel.
Vi har prøvet at samarbejde med andre
Vi har, her i jimihove.dk ApS , tidligere foreslået et sådant samarbejde til andre store interesseorganisationer indenfor e-handel såsom FDIH. Men de har af diverse årsager ikke haft mulighed for grundigt at belyse den meget omfattende snyd med købte links, og anden snyd, der foregår i dansk e-handel.
De har dog lavet nogle mindre kampagner der har gjort opmærksomhed på de store problemer i branchen, og de har også været så venlige at bruge mig, Jimi Hove, der her skriver det her indlæg om ulovlig linkbuilding .
Og her kan du se at de lukkede for kommentarer på indlægget efter adskillelige meget voldsomme angreb på mig, og løgne om at jeg skulle have betalt for artikel og link.
Dødstrusler og anden chikane
Jeg modtog dødstrusler efter det indlæg, folk fra branchen skrev grimt om mig i lukkede Facebook grupper hvor de sælger disse ulovlige links (også kendt som “linkbuilding“), jeg fik grimme telefonopringninger og mails.
Her fik jeg også en besked for en meget kendt dansk SEO ekspert, som håner mig, da jeg tidligere har talt om selvmord, men ikke gjort noget ved det. Han antager det åbenbart er noget jeg bare siger for at få opmærksomhed. Og griner også af det, kan man se.
Og diverse meget kendte danske online marketingfolk skrev til journalisten fra FDIH, og hånede mig for at jeg tog fejl og ikke vidste noget om SEO. Det betød at journalisten fjernede diverse informationer fra indlægget. Blandt andet et link til vores side.
Det gjorde journalisten fordi at de blackhattere havde bildt ham ind, at hvis han linkede til os, ville han bryde loven.
Jeg blev ked af det
Jeg blev meget ked af det, og bange den aften efter at artiklen hos FDIH blev udgivet. Også fordi at jeg kunne se at min egen karriere kunne være forbi. Jeg var nu “Dead Man Walking” indenfor store dele af online marketing branchen i Danmark.
Jeg blev faktisk så ked af det at jeg overvejede selvmord en kort periode den aften (husk at jeg modtog trusler, og kunne se frem til at blive frosset ud af en branche med et fag som jeg har arbejdet med i 17 år, og som jeg elsker. Samtidig med gik jeg også igennem en svær periode i mit liv på det tidspunkt).
Jeg skrev også lidt senere på året det år, en guide i samarbejde med DK Hostmaster til hvordan man kan optrevle ulovlige linknetværk.
Journalisten fra DK Hostmaster blev derefter bestormet af danske blackhattere der truede hende med retssager med mere. Derefter fjernede de artiklen.
Jeg endte dog med at beslutte mig for, at alt det jeg gik igennem med artiklen hos FDIH skulle vendes til noget godt, og at jeg nu ville opsøge andre der kunne hjælpe mig med at få mere fokus på ulovlig linkbuilding i dansk e-handel.
Og jeg fandt ud af at jeg måtte kontakte andre som ikke havde penge involveret i branchen.
Så derfor kontaktede jeg en del journalister, og jeg har efterfølgende medvirket i en del artikler omkring emnet.
Andre i branchen trues også
Jeg har også været anonym kilde til andre historier angående de her emner. Jeg var anonym fordi jeg ikke kunne overskue flere trusler, flere telefonopringninger, mails og andet, og uden støtte fra andre i branchen.
Her er også et eksempel på anden kendt skikkelse fra SEO miljøet, som er ked af at kendte danske domæner bruges til ulovligheder indenfor linkbuilding.
Få minutter efter modtager han straks adskillige beskeder på Twitter. om at “det er en uskreven regel, og at man bliver voldsomt vrissen”.
En af personerne i den tråd er den samme som håner mig for at have selvmordstanker. Sådanne ting afskrækker naturligvis andre for at sige noget, når de ser at selv markante personer i miljøet offentligt bliver sat på plads.
Bemærk også i screenshottet her, at de snakker om at de nye ejere af disse kendte danske websites, som nu bruges til ulovlig online marketing, kan risikere at miste hundretusindevis af kroner, på de 2 hjemmesider alene, hvis det opdages. Det siger ret meget om hvor mange millioner af kroner der handles for i dansk e-handel ved køb og salg af ulovlige links.
Men nu til den gode historie
De her episoder skete for et par år siden, og jeg er kommet mig over chokket over at blive verbalt overfaldet på den måde som jeg blev.
Jeg har lært at leve med at der er mange kunder jeg aldrig får, da de insisterer på at ville købe links. Og det gør vi ikke. Både fordi det er ulovligt, fordi vi ved at Google, og Forbrugerombudsmanden på et tidspunkt slår hårdt ned på det, og fordi vi har lavet bedre resultater med almindelig PR og content marketing.
Vi har for eksempel en af de bedste linkprofiler i hele Danmark. Det har vi fordi vi kan lave rigtig marketing, fordi vi respekterer vores konkurrenter, fordi vi har tålmodighed til at vente på resultaterne som kommer efter godt, langvarigt hårdt arbejde, og fordi vi vil medvirke til at gøre marketing til et mere ærligt fag.
Men lad os få fokus væk fra den grimme fortid, og på hvad vi vil lave af konstruktive ting for folk der laver lovlig marketing.
Vi er ikke ligesom e-mærket
E-mærket kan mange gode ting, og hvis det stod til os ville vi faktisk gerne samarbejde med dem, og andre offentlig services som hjælper til med at gøre nettet til et sikkert og lovligt sted at være.
I det hele taget vil vi gerne samarbejde med alle der ønsker det.
Men e-mærket har ikke nogen service der tjekker hjemmesider for ulovlige links. Selvom det uden sammenligning er den største af alle ulovligheder der foregår i dansk e-handel. E-mærket ved sikkert godt at der sælges ulovlige links, men jeg tror ikke de forstår omfanget af det, hvordan det er organiseret og hvor kede af det webshops som ikke bruger disse ulovlige links er, fordi de bliver hensat til side 2 i Google.
Vi kan heller ikke se at e-mærket manuelt tjekker hjemmesider for:
- Ulovlig opskrivning til nyhedsbrev
Ulovlig opskrivning til nyhedsbrev kan ses her på en af Danmarks største webshops.
Bemærk at de skriver at man selv skal frabede nyhedsbrevet ved at fjerne fluebenet. Loven siger at man skal selv krydse det af, og ikke omvendt. Ham der har shoppen er en af DK’s mest succesfulde e-handlere og har vundet priser fra for eksempel FDIH.
Jeg har også selv arbejdet sammen med ham der har shoppen, og hans motto er: “Hvis vi ikke er blevet straffet for spam endnu, så har vi ikke spammet nok”
2. Skjult information omkring forlængelse af abonnementsordninger
Her er flere eksempler på denne forbrydelse, som et lille udpluk af rigtigt mange webshops som er blevet straffet for denne metode. Der er mange, mange flere der ikke er straffet, endnu.
Så de ting som e-mærket altså ikke dækker pt er:
- Tjek af ulovlige backlinks, og dermed unfair konkurrence i Googles organiske resultater
- Tjek af ulovlig opskrivning til nyhedsbreve
- Tjek af skjult information vedrørende online abonnementsordninger
Og det er de ting som vi kan tilbyde, og hvor du kan få et badge på din hjemmeside + at du får en plads i vores indeks over danske hjemmesider som ikke snyder. Så kan folk søge i dette indeks, og støtte virksomheder der ikke snyder sig til tops.
Jeg tænker der kommer flere ting vi kan tilføje til den certificering.
For eksempel:
- Tjekke op på kontrakter der er skrevne for at forhindre uhensigtsmæssige, og ulovlige, lange opsigelsesfrister. Vi har en kunde som vi lige har hjulpet ud af en 4 årig kontrakt med et kendt dansk Google Ads bureau. Det stod med småt det med de 4 års opsigelse af kontrakten. Vi kunne se at de havde lavet 6 timers arbejde de sidste af de 2 år. Først ved trussel om advokat ville de opsige deres uetiske kontrakt.
- Urealistiske lave priser for at ”få foden i døren” og lave upsells derfra. Vi har også set Google Ads bureauer love at de kan skaffe en 10 dobbelt omsætning på en måned for 1500,- kroner per måned. Når så først kunden kontakter dette bureau, så får de en lang salgssnak og det ender ofte med at de skal betale meget, meget mere. Men de får opmærksomhed på de urealistiske lave priser i deres eget marketingmateriale.
- Telemarketing hvor man for eksempel siger at ”din organiske trafik er faldet” derfor er dit nuværende bureau dårligt. (dette er et trick som nogle af de største online marketing bureauer bruger. Kort kan det siges at det ikke nødvendigvis er dårligt hvis ens organiske trafik er faldet, hvis man til gengæld ranker bedre på de søgeord som rent faktisk tjener penge til virksomheden.
- Affiliatesider der ikke tydeligt viser at de er affiliates. Dette er vildledende markedsføring, da folk tror de læser en uafhængig test af et produkt, men den test vil altid kun have 1 vinder, og det er det produkt som ham der har hjemmesiden kan tjene fleste penge på at sælge. Når du klikker på hans link, så tjener han penge. Mange penge. Hvis han afslører at testen ikke er uvildig, vil der ikke være mange der tager hans test alvorligt, og han vil tabe mange penge.
- Sammenligningssider som ikke tydeligt viser at de priser de sammenligner ikke er hele sandheden om markedet, men kun vises fordi at sammenligningssiden tjener penge på at vise netop dem. Sammenligningssider er oftest det samme som affiliatesider.
- Ingen brug af Dark Patterns i for eksempel Cookie tilladelses boks. Dark Patterns er når man vælger en mere appellerende farve til den knap man helst vil have folk til at klikke på.
- De skal opfylde GDPR på siden, og vise det tydeligt.
- En slags ordning hvor at man kan anmelde sin konkurrent for at bruge ulovlige links. Des flere det er vi der anmelder, des hurtigere kan Forbrugerombudsmanden rykke ud, og des hurtigere kan DU komme frem i Google, hvor dit hårde arbejde har dig fortjent til at være.
Det får du ud af det som ejer af webshop eller hjemmeside
- Du viser helt tydeligt at du ikke snyder dine konkurrenter i Google, og i øvrigt bryder dansk lovgivning.
- Du viser dine besøgende på hjemmesiden at du opererer med total transparens, og at du er villig til at lade en uvildig instans (os) gennemgå din hjemmeside løbende for at se efter de her ting. Hvis du ikke overholder dem mere, ryger du ud af vores indeks.
- Du er med til lave e-handel mere ligeværdig for alle
- Du er med til at skabe opmærksomhed omkring et stort problem, som ingen tør tale om. Enten fordi de selv er involveret, eller fordi de er bange for at modtage trusler, eller for at blive set på som en “stikker”
Du kan også deltage som online marketing bureau
Den her er ordning er ikke lavet for at skabe opmærksomhed omkring jimihove.dk ApS. Den er lavet for at give opmærksomhed til danske, lovlige webshops og hjemmesider, og for at støtte danske online marketing bureauer som ikke snyder.
Så hvis i er et dansk online marketing bureau, eller webbureau, så kan i ansøge om at blive en del af vores ordning. Vi vil gennemgå jeres egen hjemmeside og vil gennemgå jeres kunders linkprofiler for at se hvordan i udfører jeres arbejde. Hvis det lever op til de standarder som vi har i vores certificering, kan i få del i de mange kunder som ønsker et rent online marketing bureau.
jimihove.dk ApS står for kontakt til bureauerne, og hjælper til med at oplære de personer der skal gennemgå de bureauer, og de kontrakter der skal underskrives med IVN’s medlemmer.
Virker det overhovedet?
Vi har allerede fået en del presseomtale, og vi regner med at få endnu mere. Jeg ved at Forbrugerombudsmanden har skrevet op for blusset og får dømt flere og flere, og den sag som jeg startede mod Hotels.com betød at de rent faktisk stoppede deres falske markedsføring. Noget som jeg har fået at vide fra danske hoteller, at de rent faktisk var rigtig glade for at jeg gjorde noget ved.
Så JA det nytter, men vi har brug for din hjælp, hvad enten du er journalist, ejer af en webshop, arbejder i en interesseorganisation som kæmper for et bedre internet for iværksættere og for børn og unge, så at de ikke vokser op med at løgn og bedrag er helt normalt, og noget man bare skal tie stille med.
Så hjælp os gerne. Tak. Så kan vi komme et skridt videre.
Hvornår starter i selve ordningen ?
Det gør vi i starten af 2021. Senest den 1.4.21.
I kan tilmelde jer den her liste, der vil i få besked om opstarten, og flere informationer hvad i skal gøre som hjemmeside, webshop, online marketing – eller webbureau. I modtager ingen anden information end dette. Ingen spam, ingen tilbud, intet andet.