Er der nogle hemmelige SEO tricks?
Er der nogle hemmelige SEO tricks?
Og hvad betyder SEO– egentlig?
Efter vores mening som seo bureau betyder det – at man tweaker (indstiller), justerer, tilpasser, tilretter og sammenligner indtil man har den rette løsning.
Personer der aldrig har prøvet det – vil sandsynligvis bruge rigtig langt tid på en søgemaskineoptimerings opgave, mens andre der har mange års erfaring kan gøre det relativt hurtigt – ud fra en fornuftig analyse af hvad man gerne vil opnå.
Lad det lige være et faktum, at hvis du har en side der omhandler for eksempel kjoler, og du ønsker at rangere rigtigt godt på søgningen “Lilly Bryllupskjole” – og du allerede nu ligger #2, kun overgået af Lilly.dk – som jo ligesom er forhandler og producent af denne kjole er det svært – men absolut ikke umuligt.. Et godt eksempel er bryllupsklar.dk som overgår lilly.dk (se billedet)
Noget kan tyde på at lilly.dk, godt kunne tåle at få noget søgemaskineoptimering.
Noget der umiddelbart får mig til at stoppe op, er at der i linket markeret med rød pil, ikke indgår termen ”lilly brudekjoler” i en sammenhængende streng – det gør linket nedenunder, men den side er åbenbart ikke så autoritær som #2 på søgningen fra samme domæne.
Jeg vil ikke tage udgangspunkt i denne sides indhold, omend det er meget nærliggende at komme med forslag til den. I dette tilfælde har Bryllupsklar.dk bare ramt mere rigtigt – og sandsynligvis en mere optimeret side til netop denne søgeforespørgsel.
Det kribler dog lidt i fingrene på mig, at finde min skruetrækker frem og begynde at lave nogle timers finjusteringer – og det i sig selv, er jo hvad optimering er – finjusteringer, som ofte fortsætter år efter år.
De vigtigste faktorer ved Onpage SEO (websites søgemaskineoptimering)
De absolut vigtigste faktorer ved onpage SEO (søgemaskineoptimering på din side), er faktisk mange ting – men der er dog nogle få ting der er knaldhamrende vigtige…
For det første – så har Google ALTID sagt, at indhold er konge (Content is king) – hvilket jo egentlig giver sig selv… Hvis du har en side som omhandler kjoler, og du kun har haft tid til – eller har gidet – at skrive 50 ord om hvad en kjole egentlig er (og det tror jeg nu de fleste ved – også jeg selvom jeg vist nok er en mand), så skal du ikke forvente at rangere ret højt på den.
Der er dog undtagelser til den regl, et eksempel kan være hvis en super autoritær side som DR.DK, Ekstrabladet.dk, CNN.Com eller andre sider, har lavet et direkte link til dig uden der er sat “Nofollow” på den (Nofollow forklares senere), og du kun har 50 ord, men som ellers er 95% optimeret i alle andre aspekter, kan du sagtens ligge i nummer 1-10 i søgemaskinerne uden at have voldsomt meget indhold (for fremtiden skriver jeg ordet nummer som en havelåge #).
Men til gengæld er der temmelig stor chance for at du bliver overhalet af andre sider, med en skribent som rent faktisk gider sætte sig ned og skrive en temmelig lang artikel som folk gider læse igennem (let læseligt), og resulterer i at folk bliver på siden et stykke tid.
For at opsummere nogle af de vigtigste elementer i søgemaskine optimering er det blandt andet følgende: Indhold (Utroligt vigtigt, uden indhold har du intet)
Sidens titel (Det du gerne vil rangere på skal gerne indgå i sidens titel)
Sidens beskrivelse (Det du vil rangere på skal helst – gerne med en omskrivning – indgå i beskrivelsen)
Headings h1 – Du skal kun have en heading h1, og dit søgeord skal indgå i denne.
Headings h2-h6 – Du skal have en håndfuld headings h2-h6 (h2-h3 bruges mest), men kun svarende til din tekst mængde, og altså ikke hele lange sætninger i en heading.
Multidevice – Den enkelte side fungerer på tværs af alle typer enheder – dvs på tablets, desktop, mobiltelefoner (både Android og iPhone) og tv desktops, og når man siger fungerer – så er det, at den tilpasser sig automatisk til enhedens viewport (synsfelt) – så elementerne på skærmen, f.eks. knapper og lignende skalerer sig og eventuelt ændrer sig – så de fungerer godt for brugeren.
Brugervenlighed – Det er yderst vigtigt, at din side er brugervenlig, og at den er nem at navigere rundt i.
Keyword (nøgleord) tæthed (Hvor mange % keywords har du i hele din side indhold på ordet) eksempelvis på ordet “kjoler” er siden nelly.com på nuværende tidspunkt #1 på det ord:
Checker man siden igennem med keyword-density checker er sidens nøgleords tæthed på kjoler altså 1.88%
Sociale metatags – bliver sandsynligvis mere og mere vigtige.
Meta keyword – bruges meget lidt, så lad være med at spilde tid på at skrive tons af keywords ind i det meta tag